Vortexhypotesen

Teknisk dokumentation

Ingen af gængse elektrotekniske måleapparater kan registrere strømstriberne, hvorfor mange landmænd (som har kunnet måle felterne med kobberpindene) ofte har mødt uforholdsmæssigt meget modstand fra personer med elektroteknisk uddannelsesbaggrund.

Det var derfor en stor støtte og en god bekræftelse for alle disse strømramte gårde, at det lykkedes at udvikle rent tekniske målemidler til at påvise og dokumentere strømstriber. Nu kan det ikke længere afvises som ”psykisk følsomhed” – nu har vi gode tekniske målinger, som påviser problemet.

Dannelse af et vortexfelt

For at forstå problemet skal man tænke lidt geometrisk. Forestil dig to bølger, som løber mod hinanden, men er præcist modsatte. Dvs., hvor den ene bølge har en top, så har den anden bølge en dal.

Hvis man kigger på sådan et felt tre-dimensionelt over tid, så kommer det til at se ud, som tegningen forsøger at vise. Der dannes et roterende felt.

To bølgeformer, som er forskudt 180 grader i forhold til hinanden, giver en såkaldt fasekonjunktion. Hvis man laver en grafisk modellering af de punkter i rummet, hvor den kombinerede modsatrettede energimængde er størst, fås et spiraliserende vortexlignende felt.

Det er netop det opståede roterende felt, jeg benævner som et ”vortexfelt”; men en klassisk uddannet RF-ingeniør ville nok i stedet sige noget om et cirkulært polariseret felt med en roterende Poynting-vektor. Det roterende felt kan ikke måles med klassiske måleapparater, men indstiller man de klassiske elektrotekniske måleapparater på den rigtige måde, kan man måle de to modsatrettede bølger, som giver anledning til vortexfeltet.

Vortexfeltet er dermed en speciel udgave af et roterende elektromagnetisk felt, som opnår nogle specielle egenskaber, således at de ser ud til at have en betydelig longitunal eller skalar komponent. Afhængig af frekvens, geometri, chiralitet (”håndethed”) og styrke kan disse felter påvirke biologiske systemer på forskellig måde.

Vortexfelter fra strømstriberne har således meget stor helbredsmæssig betydning for dyr og mennesker. Nok også mere end mange egentligt forestiller sig. Vi har lavet forsøg med både planter og dyr, og vi kan i alle tilfælde se en meget betydelig og statistisk meget sikker sammenhæng mellem vortexfelter og negativ biologisk påvirkning.

Samtidigt kan vortexfelterne også give en uhensigtsmæssig vandpåvirkning. Mange har sikkert hørt om Emotos vandfotos eller Viktor Schaubergers ideer om vandstrukturer. Desværre havde disse pionerer ikke tekniske muligheder for at godtgøre deres ideer stringent naturvidenskabeligt; men med målinger af vortexfelters påvirkning på vandets spinkoherens (vandets ”indre struktur”) har vi en direkte og målbar biofysisk mekanisme for, hvorledes strømstriberne kan ændre vandets struktur og vandets biologiske egenskaber.

Vortexbalance

Alt i biologien handler om balance. Kroppen forsøger hele tiden at opnå balance i alle de forskellige systemer, som vores indviklede biologi er sammensat af.

Det samme gør sig gældende med vortexfelter. Vortexfelterne kan være både højredrejede og venstredrejede, og afhængig af deres drejning (eller ”håndethed”) har de forskellige virkninger på vandmolekylernes spinkoherens og dermed også forskellige virkninger på biologiske systemer.

Det er vigtigt at lave meget omhyggelige målinger af balancen, både før og efter at man opsætter afværgemekanismer.

Og her er et af de centrale kendetegn, som adskiller de mere ”charletan”-agtige aktører i det her marked fra de mere seriøse.

Når man bedriver seriøs forskning/udvikling inden for det her problemfelt, sørger man for at lave gentagne kontrolmålinger af, hvorvidt der er opnået balance i vortexfelterne, efter man har lavet én eller anden intervention.

Og det er ikke nok at lave en måling, lige efter man har opsat noget. Enhver ændring i det samlede mønster af elektrisk modstand i jorden kan ændre strømstribernes placering kortvarigt. Også noget så simpelt som at lægge et stykke jern, placere nogle magneter eller banke nogle jernspyd i jorden kan ændre strømstriberne kortvarigt.

Den virkelige test af skærmningens effektivitet kommer efter nogle dage.

Der er min erfaring, at man bør vente mindst 3 dage på at lave kontrolmåling. Så har felterne haft tid til at falde til ro, og strømstriberne har fundet deres almindelige mønster igen.

Der er masser af velmenene gode ideer til, hvordan de her problemer kan løses. Og mange af disse løsninger virker faktisk, så længe der ikke er tale om de helt stærke strømstriber. Men hvis du møder ”opmålere” og ”strømtroldmænd”, som laver et eller andet neutraliseringsforsøg uden at lave kontrolmålinger nogle dage efter, så er det en ret stærk indikation på, at du har fået fat i en charletan, der ikke har helt styr på, hvordan de her ting hænger sammen.

Når jeg laver neutralisering af strømstriber via Field Sentry konceptet, så har kunden i forvejen modtaget et tilbud på neutralisering. Dvs., at der først er en betalingsforpligtigelse for kunden, når vi har både en teknisk og en radistesitetisk kontrolmåling på, at felterne er permanent neutraliserede. Denne kontrolmåling laves tidligst tre dage efter neutraliseringen – og gerne nogle dage senere, således at vi kan være sikker på, at alle små detaljer i strømstribernes placering er medtaget.

Laserbaseret differentialdiffraktion

For at kunne lave en fuldstændig objektiv teknisk måling af vortexbalancen har jeg udviklet et instrument, som baserer sig på at måle ændringer i vandmolekylers diffrationsindex, når de er udsat for virkningerne fra en strømstribe.

På denne måde kan vi lave meget detaljerede målinger af vortexbalancen, både før og efter at man har opsat neutraliseringsenheder.

Her er målingerne udført inden neutralisering og efter neutralisering.

Måling af vortexbalance før og efter installation af Field Sentry. Illustrationen er fra en af mine målerapporter

Det ses tydeligt, at værdierne for de fire strømstriber afveg fra balance (0) inden neutralisering. Efter neutralisering ligger alle striberne nydeligt omkring balancepunktet (0). Denne type dokumentation er vigtig. En af mine kunder viste mig en regning fra en tidligere ”opmåler”. Pågældende ”opmåler” havde sendt en regning på lidt over 300.000kr efter at have ”neutraliseret” nogle strømstriber ved at lægge nogle simple kobberledninger. ”Neutraliseringen” holdt i to dage, før strømstriberne brød gennem ledningerne.

Derfor er det vigtigt at kunne lave en ordentlig teknisk dokumentation, således at kunden har sikkerhed for, at de neutraliseringer, som bliver iværksat, rent faktisk har den ønskede effekt.

Og i forhold til ovenstående, så skal jeg lige sige, at det hverken var Kaj Østergaard eller Gitte Hansen, der var tale om, selv om deres løsninger også inkluderer kobberledninger.

Gitte kender jeg fra forskningsprojekterne under SEGES, og hun har i den grad styr på det hun laver. Kaj Østergaard fik jeg desværre aldrig mulighed for at tale med; men jeg kan se på de systemer, han har lavet, at han ligeledes har haft rigtig godt styr på problemfeltet. Problemet er bare, at når intensiteten og antallet af strømstriber stiger, så mindskes effektiviteten af de traditionelle løsninger kraftigt.

Men en ordentlig opmåler på det her felt sørger for at lave kontrolmålinger nogle dage efter installation af neutraliseringenheder (uanset hvilken metode man bruger), således at man er sikker på, at man har ramt balance.

En ”opmåler”-kollega har fortalt mig om en oplevelse, som understreger vigtigheden af kontrolmålinger og balance:

Vedkommende havde foretaget målinger i et privat hjem, og parrets seng var placeret i et trælst kryds mellem forskellige strømstriber, således at beboeren har været udsat for et stærkt venstredrejet vortexfelt. Opmåleren lokaliserede et højredrejet naturligt felt i huset og forklarede beboeren, at det ville være hensigtsmæssigt at flytte sengen derhen i en kortere periode (nogle dage/et par uger), for at kroppen skulle blive balanceret efter langt tids ophold i venstredrejet vortex. Af en eller anden grund gik det dog ikke helt op for beboeren, at det ikke var et råd til permanent opstilling af seng, så der gik desværre ikke lang tid, før manden blev ramt af kræft.

Den slags anekdoter er selvfølgelig blot det, altså anekdoter. Men nok af disse anekdoter burde få forskeren til at blive nysgerrig på hvorvidt der er underliggende – endnu ukendte – processer.

Foreløbig forskning viser følgende (men hav lige in mente, at mine undersøgelser er lavet på vand, planter, gærceller og dyr – jeg har ikke tilstrækkelig baggrund for at udtale mig om menneskers helbred!)

Højredrejede felter: Forøger vands spinkoherens. Forøger reaktionshastigheden og reaktionskinetikken af kemiske reaktioner, vand indgår i. Forøger hastigheden af biologiske processer. Forøger hastigheden af celledeling. Forårsager svag stigning i destilleret vands pH.

Venstredrejede felter: Formindsker vands spinkoherens. Formindsker reaktionshastigheden og reaktionskinetikken af kemiske reaktioner, vand indgår i. Formindsker hastigheden af biologiske processer. Formindsker hastigheden af celledeling. Forårsager svag mindskning af destilleret vands pH.

Hvis noget enten påvirker immunforsvaret eller celledelinger, skal der ikke meget fantasi til, før man kan forestille sig, at det også kan give anledning til ubehagelige sygdomme hos mennesker.

Sørg derfor for, hvad enten du er ramt landmand eller opmåler-kollega, at gøre dit yderste for at ramme balance, når du har opsat eller fået opsat en neutraliseringsenhed, hvad enten denne er af mere traditionel eller moderne art.

Traditionelt har man opmålt vortexbalancen radiestesitetisk med kobberpinde. Selv om denne målemetodologi ikke egner sig til forskning, så er det en virkelig værdifuld evne at have. Hvis opmåleren har god erfaring og er dygtig nok, så er en sådan opmåling lige så præcis som de tekniske opmålinger.

Personligt synes jeg bare, at de tekniske opmålinger er vigtige; for så giver man kunden fuldstændig sikkerhed for, at opmålinger med kobberpindene (som jo er delvis subjektive) ikke ubevist er påvirket af et ønske hos opmåleren, om at vedkommendes neutraliseringsenheder virker.

Vortexhypotesen er en forklaringsmodel for at udforske ny viden

Vortexhypotesen er ikke en del af det, man kan kalde ”accepteret videnskab”. Det er derimod et forsøg på at udforske noget, som den ”accepterede videnskab” indtil videre ikke har kunnet forklare. Det er forventeligt, at hypotesen skal revideres flere gange, inden vi når til en færdig matematisk formuleret teori. Hvis du er interesseret i at følge med i forskningen, så udsender jeg et email-baseret nyhedsbrev, som du gratis kan tilmelde dig.