Dansk forskning

Jeg vil gerne indlede med en stor tak. Forskningen her havde aldrig kunnet gennemføres uden støtte fra SEGES. Jeg vil især gerne takke min kontaktperson hos SEGES, Kenneth Poulsen, for hans utrættelige arbejde med at skaffe forskningsmidler og hans kæmpe arbejde med at organisere møder, konferencer og alt muligt andet logistik i forbindelse med udforskningen.

Startede med forvirring...

Udforskningen startede allerede i 2013. Og på det tidspunkt var vi ret hjælpeløse. En gårdejer og hans kone kunne måle og registrere nogle felter og striber ved hjælp af kobberpinde (som ved opmåling af jordstråler og vandårer), men ingen tekniske instrumenter kunne vise, at der var noget galt. Det var dog tydeligt på dyrene, at der var væsentlige problemer, som skulle løses.

Samlet eksponering vigtig

Den første internationalt publicerede forskningsartikel jeg lavede i forbindelse med udforskningen var i 2019, hvor jeg lavede en beregning på, hvorledes man matematisk kan beregne, hvor stor en ”dosis” elektromagnetisk stråling/forstyrrelse et individ har modtaget. Beregningen er udført på grundlag af mikrobølger, men er i princippet valid over hele frekvensspektrummet.

Strømstriber påvirker vandet

Det var også i 2019, det lykkedes at lave den første teknisk/objektive analyse af ”sygt vand”.

Flere strømramte gårdejere havde klaget over at vandet blev ”sygt”, når det var i nærheden af en strømstribe. Hos malkekvæg faldt mælkeydelsen drastisk, for køerne ville ikke drikke vandet – og når de endelig drak lidt, så havde de en unormal drikkeadfærd, hvor det mest af alt lignede, når en kat drikker ved at slupre med tungen.

Der blev bragt en palletank ”sygt vand” ind til Landbohøjskolen, hvor en dyrlæge kunne konstatere, at deres dyr heller ikke ville drikke af vandet.

Gårdejerne kunne måle via kobberpinde, om vandet var sygt eller ej, men ingen tekniske undersøgelser kunne dokumentere noget. Der blev lavet alle mulige tekniske undersøgelser af vandet, dets kemiske bestanddele, rester af pesticider og alle andre tænkelige målinger. Ingen af disse målinger viste noget som helst.

Jeg fik den ide at undersøge vandet via elektrokemisk spektroskopi og kunne derved (efter jeg selv havde udviklet og bygget udstyret til at foretage målingen) for første gang via rent tekniske/objektive målinger dokumentere, at der rent faktisk skete ændringer i vandet, når det blev udsat for en strømstribe. Opdagelsen blev genstand for endnu en videnskabelig artikel

Begyndende tekniske målinger

Næste trin var i 2020, hvor det lykkedes at udvikle forskellige tekniske målemetoder til at dokumentere, at der rent faktisk gik strøm nogle steder, hvor det ikke var meningen, at der skulle være strøm! På et tidspunkt blev der målt 10V i en vandledning. Vi kunne stadig ikke teknisk påvise strømstriberne; men påvirkning af vandet kunne dokumenteres via målemetoden beskrevet ovenfor.

Alle resultaterne fra de indledende tekniske undersøgelser blev publiceret i endnu en videnskabelig artikel

Elektroteknisk udforskning

I 2021 (D) lykkedes det for første gang at påvise en strømstribe med udelukkende tekniske målinger. Det var et stort skridt og samtidigt en væsentlig bekræftelse for alle de gårdejere, som havde fastholdt, at de kunne måle en reel fysisk virkelighed med kobberpindene.

Via meget detaljerede magnetfeltmålinger lykkedes det at dokumentere, hvorledes strømstriberne ændrer magnetfeltet.

På den måde kunne det endegyldigt dokumenteres, at der rent faktisk er tale om en strømtransport i undergrunden.

I forbindelse med den elektrotekniske udforskning lavede vi også den første succesfulde afværgeforanstaltning mod strømstriber. Der blev nedgravet dobbelt plasticlag i 6 meters dybde hele vejen uden om bygningsmassen hos en svineavler. Det blev et kæmpe projekt; men vi kunne efterfølgende måle at 99,999% af strømmen i strømstriberne blev blokeret.

Resultaterne blev publiceret i endnu en forskningsartikel

Sygt vand

I 2022 fokuseredes forskningsindsatsen mod at forstå hvilke processer, som gjorde vandet ”sygt”. En svensk professor foreslog mig at forsøge at bruge simple pH-målinger (i stedet for de teknisk meget komplicerede og tidskrævende målinger af elektrokemisk spektroskopi, som jeg havde lavet tidligere). Det viste sig, at han havde fuldstændig ret. Simple pH-målinger kan bruges til at dokumentere, hvorledes vandet ændrer struktur, når det udsættes for en strømstribe. Resultaterne er så betydningsfulde, at jeg lavede både en indledende forskningsartikel og en opfølgende replikation

Vortexhypotesen

Udmåling af pH-ændringer for vandet gav baggrund for at indlede rent beregningsmæssige analyser af hvilke elektrotekniske påvirkninger, som kunne forårsage en sådan ændring. Samtidigt blev det muligt at skaffe endnu mere fintfølende udstyr, således at der kunne måles på faseforskelle mellem de forskellige elektriske strømme i undergrunden.

Alle disse ting gav basis for at danne en hypotese for, hvorledes disse strømstriber virker og påvirker biologiske organismer. Jeg kalder det for ”Vortexhypotesen”, og den beskrives i detaljer i næste kapitel.

På baggrund af vortexhypotesen kunne de første enheder til teknisk neutralisering af negative effekter fra strømstriber udvikles. Det blev testet forskellige steder i landet, og i samarbejde med en plantespecialist lavedes en række specialiserede eksperimenter (G), hvor vi med stor statistisk sikkerhed kunne påvise både strømstribernes virkninger på planter og effektiviteten af de tekniske neutraliseringsmidler.

Resultaterne blev optaget til publicering i endnu en forskningsartikel

Forbedrede målemetoder

På baggrund af vortexhypotesen udvikledes tekniske måleapparater til at påvise og dokumentere forekomsten af strømstriber.

Vi har i dag rent tekniske målemidler, som kan påvise alle de fænomener, som folk førhen kun kunne ”måle” med kobberpinde og penduler.

Ideen er ikke at måle på selve niveauet af elektriske, magnetiske eller elektromagnetiske felter, men i stedet måle integralet (≈ summen) af faseforskydningen mellem det stående og det reflekterede felt for en given bølgelængde. Det lyder formentlig indviklet – og det er det faktisk også… Men det giver en præcision på få cm i positionsfastlæggelsen af en strømstribe!

Med et andet instrument, som er baseret på at analysere, hvordan vandmolekylerne i luften påvirker en laserstråle, er det ligeledes muligt at måle vortexfeltets balance og dets rotationsretning.

Resultaterne blev offentliggort i en videnskabelig artikel

Strømstriber og stress

I løbet af sommeren og det tidlige efterår i 2023 blev der lavet omfattende undersøgelser med det formål at dokumentere, hvorledes strømstriber giver grise stress.

Dyrlæge Tage Rødbro, som jeg udførte forskningen i samarbejde med, kom med ideen til, hvordan man kan måle dyrenes stress-niveau ved at tælle antallet af skrig.

Det tog mange forsøg at lave et forskningsmæssigt sikkert målemæssigt setup; men det lykkedes. Forskningsartiklen blev godkendt i peer-review efteråret 2023.