Horsevad Research Logo


Tekniske analyser af vagabonderende strøm

De første målinger

Noget af det første, jeg undersøger, når jeg igangsætter målinger hos en kunde, er spændingspotentialer og strømtransport mellem installationsjord, neutraljord og vandinstallationen.

Hvis alt er godt, er der hverken spænding eller strømtransport mellem disse punkter. Er alt godt, skal alle målingerne således vise 0. Det er desværre bare sjældent, at de gør det – næsten alle gårde er i dag ramt i af strømgener i et eller andet omgang.

Måling af vagabonderende strøm mellem jord, vand og installationsjord

Ovenfor ses et udsnit fra en af mine målerapporter. Læg mærke til, at der både er spænding og strøm mellem vand, installationsjord og neutraljord. For DC går elektronvandringen fra neutraljord til vand og videre til installationsjord eller direkte fra neutraljord til installationsjord. Dvs., at vi allerede her kan påvise, at der kommer strøm udefra, som går ind i installationen. For AC er det modsat. Her går elektronvandringen fra vand og installationsjord til neutraljord. Det betyder, at gårdens egne systemer selv forårsager lækstrømme.

En sådan situation skal løses ad to veje. Vortexfelterne fra de udefrakommende strømstriber skal neutraliseres med Field Sentry, mens lækstrømmene fra gårdens egne systemer skal afhjælpes elektroteknisk og via forbedret installation. (Mere om det i de næste kapitler).

Man kan selv lave mange af sådanne indledende målinger. Detaljerede opmålinger som disse, især med henblik på måling af AC elektrovandringsretning, kræver dog specialudstyr.

Kortlægning af strømstriber

Det næste punkt i opmålingerne er at kortlægge, hvor strømstriberne går.

Nogle gange giver det mening at følge strømstriberne gennem landskabet og direkte til kilden.

Kortlægning af strømstriber og vagabonderende strømme

Både stribe ”A” og stribe ”B” har deres oprindelse ved en vindmølle. Striberne rammer derefter elmaster, hvorved striberne afbøjes. Stribe ”A” fortsætter derefter mere eller mindre direkte mod gården, hvorimod stribe ”B” afbøjes af en okkerforekomst ca 15 meter under jordoverfladen, hvorefter den drejer skarpt på marken vest for gården.

Begge striber blev neutraliseret med Field Sentry.

Når striberne rammer gården, kan de nogle gange splittes ud til mange mindre striber afhængigt af, hvilke ledende strukturer, der findes i undergrunden, og hvilke mønstre de ledende dele i bygningskonstruktionen udgør. Metal, især jordforbundet metal, virker tiltrækkende på strømstriber. Der er ikke noget ”magisk” eller ”mystisk” i det – ligesom mennesker gerne vil vælge den hurtigste rute mellem to punkter, så vil strømmen gerne vælge den rute, som frembyder den mindste elektriske modstand.

Her kan man se, hvorledes den ”tiltrækkende” effekt af metal virker:

Metalkonstruktioner tiltrækker strømstriber og vagabonderende strøm

Strømstriberne dannes i en transformer nordvest for bygningerne. Bemærk, at der er næsten fuldstændig overensstemmelse mellem strømstriberne uden for bygningen og placeringen af stålspær og andre tungere metaldele i bygningskonstruktionen.

Det er vigtigt at lave denne kortlægning, for problemerne er oftest lokaliseret til specifikke afsnit af bygningen.

Alle ovenstående striber blev neutraliseret ved installation af Field Sentry uden for transformeren.

Ligesom mennesker har deres unikke fingeraftryk, har strømstriberne også deres unikke sammensætning af forskellige frekvenser. Dette kan udnyttes til at påvise, at en given strømstribe har sin oprindelse på et specifikt punkt.

Målegrej til at udmåle frekvenskompositionen i et vortexfelt er uhyre vanskeligt at konstruere. Så vidt jeg ved, er jeg den eneste i Danmark, som har den slags udstyr:

Spektrumanalyse af strømstribe

Spektrumanalyse af strømstribe

Spektrumanalyse af transformator

Spektrumanalyse af lækstrøm fra transformator

Det ses, at lysnetfrekvensen (50Hz) og dennes harmoniske er dominerende i alle de frekvensområder, der måles i. Spektrumanalyse af transformator, 0-50MHz

Spektrumanalyserne fra strømstriben og fra transformatoren er næsten ens. Det er lidt det samme, som når tyvens fingeraftryk passer med fingeraftrykket på gerningsstedet. Vi har således teknisk mulighed for at udmåle, med meget høj grad af sikkerhed, hvad der er kilde til en specifik strømstribe.

Tekniske karakteristika for strømstriberne

Når de forskellige strømstriber er kortlagte, er det næste punkt at lave detaljerede udmålinger af strømstribernes tekniske karakteristika.

Disse målinger er vigtige for at skabe uigendrivelig teknisk dokumentation for problemets omfang. Den tekniske dokumentation er meget vigtig af to forskellige årsager:

1: De tekniske målinger – især af styrkeforhold og spektral komposition – er nødvendige, for at jeg kan beregne en Field Sentry løsning til at neutralisere strømstriberne

2: De tekniske målinger giver landmanden mulighed for at dokumentere overfor bank, dyrlæge, tilsynsmyndigheder etc, at der er noget udefrakommende, som påvirker rentabiliteten og dyrevelfærden på gården.

Tekniske karakteristika for strømstriber

Tekniske karakteristika for de øst/vest-gående strømstriber hos en kunde. Illustrationen taget fra en af mine målerapporter

DC-magnetfeltsvariationen beskriver variationen i undergrundens struktur, som muliggør strømtransport langs den magnetotelluriske anomali.

AC-magnetfeltsvariationen beskriver den reelle mængde strøm, som transporteres langs de elektrisk ledende strukturer i pågældende magnetotelluriske anomali. Ideelt burde den værdi være 0.

Det elektriske felt beskriver, hvor stort et spændingspotentiale som findes pr længdeenhed direkte over pågældende magnetotelluriske anomali. De naturlige felter er fratrukket. Ideelt burde målingen være 0.

Radiofrekvent støj beskriver støjen fra trådløs radiokommunikation. I forhold til naturlig baggrundsstråling i disse frekvensområder burde værdien ideelt være 0.

Intensitetsmålingerne beskriver, hvor intenst vortexfeltet fra pågældende magnetotelluriske anomali er. Desto højere anomali, desto større risiko for negativ bioreaktivitet.

Jeg inkluderer både en teknisk intensitetsmåling og en klassisk radiestesitetisk (med biolokation og kobberpinde) i intensitetsmålingen. Den tekniske intensitetsmåling er vigtig, for at jeg kan konstruere en balanceret Field Sentry. Den radiestesitetiske måling er vigtig, fordi den siger noget om, hvorledes pågældende strømstribe påvirker biologiske systemer. Sædvanligvis vil disse to målinger være nydeligt overensstemmende.