Vandpåvirkning fra strømstriber

"Sygt vand"

Der har meget længe været personer som – med kobberpinde, penduler eller ren intuition – har ment, at de kunne måle forskellige ”energier” i vand.

Idet målingerne ikke var teknisk/objektive blev det ikke rigtigt taget alvorligt; men samtidigt måtte man indse, at der skete et eller andet med vandet, når det blev udsat for strømstriber.

I 2018 kørte vi et projekt i regi af SEGES, hvor vi lavede en hel række forskellige undersøgelser af vandpåvirkningen på en kvægfarm i nærheden af Slagelse. Det var tydeligt, at der skete et eller andet med vandet; for dyrene havde en meget unormal drikkeadfærd. Når vandet fra kvægfarmen blev tilbudt andre dyr (blandt andet i forbindelse med et forsøg på Landbohøjskolen), ville dyrene ikke drikke vandet.

Der blev kørt alle tænkelige kemiske analyser af vandet – uden at finde noget som helst, som kunne forklare situationen.

Sådanne situationer har der været mange af, siden vi startede med at undersøge problemfeltet for næsten 10 år siden.

På den ene side har vi nogle ”officielle” målinger og nogle lærebøger, som siger, at der ikke er et problem. På den anden side har vi nogle landmænd (og nogle dyr), som er sikre på, at der er et problem; men de kan kun påvise det med subjektive målinger.

Hvad stoler man så på? Skal man afvise alt, som ikke står i lærebøgerne? Hvordan lærer vi så nyt?

Efter min opfattelse er det forskerens ansvar altid at forholde sig åben, nysgerrig og undersøgende. Hvis man tror, man allerede har fundet sandheden, vil man aldrig finde ny viden! Derfor er det vigtigt, at man beholder sin kritiske sans og foranstalter alle eksperimenter og målinger med den højeste grad af teknisk detaljerethed, men samtidigt er åben for at afprøve nye muligheder.

I 2019 lykkedes det at lave de første analyser, som teknisk påviste, at vandet kan ændre egenskaber, når det udsættes for påvirkning fra strømstriber. Alle andre analyser havde påvist, at vandet kemisk set var uforandret, så jeg tog i stedet udgangspunkt i vandets elektrokemiske egenskaber. Analysen kan kaldes en form for elektrokemisk spektroskopi, hvor man via en speciel målefikstur og en vector network analyser udmåler vandets elektriske modstand ved forskellige frekvenser.

Siden hen – efter råd fra en svensk professor og vandforsker – lykkedes det også at påvise, hvorledes påvirkningen fra strømstriberne kan aflæses i simple pH-målinger. Disse resultater blev publiceret i først en indledende og en opfølgende artikel.

Efterfølgende har jeg udviklet nye metoder (som dog ikke er publicerede endnu). Disse metoder tillader så detaljerede målinger at man kan genfinde frekvenserne fra strømstriben i vandprøven.

Faktisk kan målinger på vandprøver bruges diagnostisk, altså til at afgøre om en stald er ramt af strømstriber eller ej. Der tages nogle vandprøver, som derefter sendes til mig for analyse. Herefter er det muligt at analysere sig frem til, i hvor høj grad vandet er blevet påvirket af strømstriber.

Ved hjælp af Field Sentry løsningen kan vi også neutralisere strømstribernes påvirkning på vandet, således at dyrene igen opnår normal drikkeadfærd.